Bliv Official
Official i Rebild TrialSport
Har du lyst til at opleve motorsport på alle tætteste hold, være en del af et unikt fællesskab og samtidig være en masse for andre? Så er der brug for masser af officials i Dansk Trial – også i Rebild Trialsport.
Som Official får du mulighed for at være helt tæt på kørere og maskiner når der køres løb. Rebild TrialSport holder imellem 3-5 løb hvert år, hvor der skal bruges officials til at stå som bedømmere i sektionerne.
Rebild TrialSport sørge for at du bliver klæd på til opgaven før løbet – det er ikke specielt svært at stå bedømmer, og giver rig mulighed for at følge med i løbet. Det eneste man som official skal tænke på, er at komme frem til området (om end klubben også gerne hjælper med kørelejlighed). Mad, drikke samt lidt godbider til de små pauser, står klubben for.
Man står aldrig alene som officials, og som nybegynder vil man altid være sammen med en mere erfaren official.
Det er vigtigt for Rebild TrialSport, at alle medhjælpere og officials, får mulighed for at blive en del af klubben. Én gang om året (ofte omkring juletid) bliver der derfor afholdt en fest, hvor alle med tilknytning til klubben bliver inviteret. Hvis man er official eller medhjælper, er deltagelse ganske gratis – både mad og drikke.
Så har det interesse, så tøv ikke med at tage fat i klubben for at høre mere – evt. komme ud og se til et stævne.