12. marts 2017

Dejlig uformel træning i Roulund

Det var i dag en rigtig forårs dag, og så er der ikke meget der er bedre end at komme op på motorcyklen. Heldigvis var der også et par stykker der havde fundet til Roulund for at træne med Klaus Jensen. Klaus havde taget hans Yamaha med, som spruttede glad selv om den havde slugt ”lidt” benzin ned til krumtapshuset inden start.

Sofie og Morten tog hurtigt opstilling i beton og sten, og fik træningskeglerne sat op. Dejligt at se sådan en fokus, og det lover godt for sæsonen. Det viser dog også at det er vigtigt at vi fortsætter udbygningen af stensektionen, som godt kunne være endnu større (op til 3-4 gange), og få flyttet betonen.

Søren og Alex havde også fundet til Roulund, og det er altid rart. Der er altid et smil og en god historie – og så er det godt for klubbens yngste at se hvad man kan drive det til, hvis man bare hænger i som Alex.

Vi havde også besøg i dag af et par ”forhåbentligt) nye medlemmer. De havde besluttet sig for at der skulle købes Trial motorcykler, og vi håber at komme til at se både dem og cyklerne til træning senere i år.

Og så er Carl Christian ved at få fart i cyklen – og det hjælper altid når man har én som Alex at kunne se op til (tak for det til Alex)

Vi ses forhåbentlig igen til næste træning – eller til klubmesterskab i Hjørring næste lørdag

 

Some description

2014 © Rebild TrialSport. All Rights Reserved