Den 8. marts står i kvindernes tegn
I dag - den 8 marts – er det kvindernes internationale kampdag.
De fleste tænker måske på rødstrømper, kvinde frigørelse og lige løn, med for os i motorsports verdenen betyder det også noget andet.
Denne dag skal nemlig også bruges på at fremhæve nogle af de kvinder og piger der går i mod strømmen, og vælger at gøre op imod stereotyperne. Disse kvinder og piger er der heldigvis flere og flere af inden for motorsport – og specielt inden for motorcykel sport.
Én af disse er Rebild TrialSport’s helt egen Sofie Sørensen. Sofie har taget Trialsporten til sig, og fungerer som én af flere kvindelige rollemodeller inden for vores sport. I Rebidl TrialSport er vi meget stolte af Sofie – både for de resultater hun har opnået og for den person hun er.
Det er lykkedes Sofie at opnå et niveau hvor hun er med i toppen af hendes klasse – på lige for (og oftest foran) herrerne. Hun har internation klasse med deltagelse i Trial des Nations og hun har vundet DMU’s Fair Play pris, vel at mærke i det første år den blev udlovet.
Vi håber at Sofie, og andre kvindelige Trial kører, fortsat kan sætte et eksempel og blive ved med at tiltrække piger og kvinder til vores dejlige sport.
Glædelig dag til jer alle.