30. oktober 2017

DMU Klublederseminar og arrangørmøde


Lørdag den 4 november rejser en delegation fra Rebild TrialSport en tur til Horsens – der skal vi nemlig deltage i dette års Arrangørmøde. Arrangørmødet er en del af Danmark Motor Unions Klubleder seminar, et to tages event hvor der udveksles erfaringer klubberne imellem.

Vi har valgt fra Rebild TrialSports side IKKE at deltage på dag 1 af klubleder seminaret. Derimod har vi valgt at møde talstærkt op på dag 2 (Arrangørmødet), som er mere Trial Specifikt. Her deltager klubben med Kjeld Jensen (Formand), Villum Nicolaisen (Næstformand) og Morten Andersen (Medlem af bestyrelsen).

Arrangørmødet er rettet 100% imod Trial og holdes sammen med de andre Trial Klubber og Sportsudvalget for Trial.

Mødet har forskellige formål.
Der skal laves en foreløbig plan for hvilke løb der skal afholdes i 2018 (datoer meldes først ud, når der er lavet international kalender). Der skal erfaringsudveksles mellem klubberne, for at dele gode ideer og tiltag.

Sportsudvalget og dermed DMU, vil fortælle om hvad vi kan forvente os af 2018 (og frem), med tiltag mm. Der skal tales reglement, og klubberne kan komme med indspark – om end det er Sportsudvalget der i sidste ende vælger hvilke reglements ændringer de ønsker tilføjet til 2018.

Herunder kan du se programmet for dagen.

1. Velkomst HJB
2. Præsentation af det nye elitesetup SNA
3. Præsentation af Tumlinge Trial Evt. sammen med endurofolkene TE
4. Kommunal støtte og fundraising Evt. sammen med endurofolkene CF
5. Officialuddannelse I bedes sætte jer ind i både Alment- og Trialreglementerne på forhånd. HJB
6. Reglementsændringer 2018
I bedes sætte jer ind i både Alment- ogTrialreglementerne på forhånd. SU Trial
7. Løbskalender 2018 HJB
8. Evt. Sikkerhedsskilte 2018? HJB

Vi glæder os helt vildt til at skulle være sammen med de andre klubber på en anderledes måde (altså uden sektioner og skilte), og have gang i erfaringsudvekslingen.

Some description

2014 © Rebild TrialSport. All Rights Reserved