Electric Motion nummer 2 i Fransk mesterskab.
I det Franske mesterskab 2, er en maskine fra Electric Motion med helt fremme. EM 5.7 maskinen med Bastien Hieyte på ”ryggen”, ligger pt. nummer 2 i klassen. Det beviser hermed at en El Trial kan være med helt fremme, og at fremtiden måske ikke er så langt væk.
Det hører dog med til historien at man i Frankrig (som det eneste land) har implementeret NoStop reglerne, som det forskrives af FIM. Det betyder at der skal ”køres til” de enkelte momenter, og derfor er det ikke behov for det samme ”skud” som ved Stop Allowed. Det er dog stadig imponerende, og viser at Elmaskinerne er kommet langt siden vi så dem for første gang, for kun få år siden.
Electric Motion’s EM 5.7 er fransk produceret. Den laves også under OEM ved Scorpa 5.7 (samme model, andre farver). Prisen på maskinen ligger omkring 57.000 kr. i udlandet.
Herunder kan du se EM 5.7 og Bastien Hieyte i action til det franske mesterskab.