Endnu en dejlig træning i Roulund
Endnu en gang var der træning i Roulund, og endnu en gang viste vejret sig fra sin bedste side. Det ar faktisk som om solen altid skinner i Roulund – lidt som det var Vejumbro i gamle dage. Nu skal vi naturligvis passe på at vi ikke kaster en forbandelse over det, således at der nu kommer vand de næste mange gange.
Nå – men tilbage til træningen. Der var ikke mindre en 9 mand til træning denne søndag, og selv om de ikke alle var på motorcykler, så begynder det at komme tilbage til træninger før i tiden. De forskellige grene var alle repræsenteret, da der både var alm. Trial, Tumlinger, Junior og Classic.
Vi var så heldige at have besøg af Brunsvig Racing Team fra Løkken. De havde taget (den lange) vej for at komme ud og træne lidt Trial, og havde i dagens anledning derfor skiftet Motorcross maskinerne ud med Mecatecno maskiner. De lod til at hygge sig, og vi håber at se dem mere fremover til træning.
Det gav nok også lidt ekstra at Henrik Arvad lige tog sig lidt tid til at vise forskellige teknikker. Dejligt at have en hjælpende sjæl til at assisterer når man er helt ny i Trial.
Som det efterhånden er ved at blive en lille tradition, så var der igen kagepause. Det var Bjørn der havde været så god at tage kage med, og den forsvandt da også (med tilhørende smil på læben).
Vi glæder os allerede til den næste træning, hvor vi skal blive endnu bedre, hygge igennem, og ikke mindst (måske) spise kage. Nu står de næste weekender i julens tegn, med tilhørende julefrokoster familiære forpligtigelser osv – men mon ikke vi kan snige en træning eller to mere ind i år?.