Koldt og rå dag i Roulund
I dag var der træning i Roulund, som der er (næsten) hver søndag. Denne søndag var ikke anderledes – og så alligevel. På grund af kulde og sne, sammenholdt med at der var Elite og talent træning i går, var det lidt sparsomt med deltagere til træningen.
Marcus var i gang kl. 10.00, som den lille viking han er, om end der ikke gik lang tid inden kulden fik ham til at måtte pakke den lille el maskine sammen.
Det betød at Kjeld og Thomas gik i gang med motorsav i den del af området, som normalt bruges til begyndere og Tumlinge/kadet.
Efter 2 timer, hvor tempoet gjorde at der ikke var problemer med at holde varmen, var et stort område klar til at tage i brug.
Faktisk er det først næste lørdag hvor vi holde arbejdsdag. Der var det lidt snyd at vi er startet tidligt op – men bare roligt – der er nok af opgaver som vi skal i gang med.
Opgaverne på næste lørdag består i..
- Bænkene skal gøres rene og dækkes ned, således at de kan bruges fremover
- Der skal rydes mere i begynder og Tumlinge / Kadet området
- Der skal laves en nye ”trappe sektion”, mellem Stenområdet og Begynder/tumlinge/kadet området
- Dette er en stor opgave, hvor der skal bruges stammer og maskiner!
- Transportruten skal rydes for nedfalne træer.
- Alt afskårne grene/træ skal brændes af i grusgraven
Så der bliver brug for hænder – unge som ældre. Der bliver opgaver for alle, og det skal nok blive både hyggelige og sjovt. Varmen kommer man til at arbejde sig til :)
Klubben giver varme pølser fra grill, samt drikkevarer – og om ikke også vi skal have kage?
For at planlægge, vil vi gerne at du skriver en besked til Thomas på 22 600 946 eller en mail på thomas@ertmann.dk