18. juni 2014

Lidt læsestop til sommeren.

Nu kommer sommeren, og vi håber at den bliver dejlig, varm og fyldt med sol. Det kan dog være at der kommer en enkelt dag med lidt gråvejr – eller det kan være at du har lyst til at sidde i skyggen med en kold drik og en lille bog. 

Derfor vil vi anbefale et par gode mulige bøger, hvor du både kan få smil på læben, og lidt klogere på Dansk motorsport og specielt Trial.

Danmarks Motor Union har i anledning af vores 100 års jubilæum, udgivet en bog der fortæller om de sidste 100 år med motorsport på 2 hjul. Bogen er stor, flot med masser af billeder, og i den grad fyldt med gode historier. Bogen koster 249 kr. for medlemmer af DMU + porto på 80 kr. Du kan bestille den på www.dmusport.dk

Du har også muligheden for at få et helt unikt indblik i de sidste 40 år med Dansk Trial. Bogen ”40 år med Trial” er skrevet af Hans Jørn Beck fra Fyns MotorSport. Hvis du er en del af Trial, så kender du også Hans Jørn. Han har i de sidste 40 år kørt på et utal af Trial maskiner, været med til løb i masser af lande, kørt Trial des Nations og Nordisk Mesterskab et utal af gange – og så har han 1 million spændene historier fra de sidste 40 år. Alt dette har han kogt ned i en lille bog, som uden tvivl vil gøre dig klogere på hvem/hvad /hvor i dansk Trial – samtidig med at du ikke kan undgå at trække på smilebåndet. Denne bog er et ”must have” for alle der er interesseret i Trial. Bogen koster kun 100 kr. Du kan få den ved at sende Hans Jørn en mail på trial@stribnet.dk

God sommer – og god læselyst.

2014 © Rebild TrialSport. All Rights Reserved