Nyt tiltag
Midtjysk Trialsport og Rebild Trialsport er gået sammen om flere træningssamlinger hen over året. Træningerne bliver lavet sammen med Ole Kristensen (Ole K) fra TrialAction. Fælles for alle træningerne er at Ole K vil fungerer som træner, komme med gode råd til dig som udøver, og med masser af fif. Ole K er én af Danmarks bedste Trial trænere – og vi er rigtigt glade og stolte af at kunne være med til at få dette tiltag på benene.
ALLE er velkomne – uanset klub tilhørs forhold, og uagtet af hvilket niveau du er på – om du er C eller Elite, så kan du få noget ud af træningen. Deltagelse er ganske GRATIS, men du er meget velkommen til at støtte klubberne ved at købe pølser og vand.
På lørdag er den første træning i Hårup. Træningen starter kl. 10 – og Ole K sætter et par sektioner.
Der er planlagt yderligere tre træningsarrangementer hen over efteråret, næste gang i Tebbestrup d. 24/9 – I hører nærmere!