På enhver given søndag.
Regnen toppede lørdag, men stilnede heldigvis af natten til søndag. Det gjorde at der vejret var tørt, men at der stadig var rigeligt med mudder i Roulund. Der var nemlig kommet så meget vand, at selv Roulund området ikke kunne suge det hele.
Tretten mand/kvinder havde fundet frem til Roulund denne søndag, og vandet gjorde at der var masser af bid i mulden.
Markus havde rigeligt af kage med, så vi fik også denne søndag noget til den søde tand. Tak for den fine Trial kage – den smagte dejligt.
Igen denne søndag var der godt med El motorcykler i området. Det er super dejligt at vi i Rebild TrialSport har fået en del af disse kørere (og deres forældre) med i klubben. Det giver en ekstra dimension til træninger, og lover godt for fremtiden. Vi vil dog gerne have endnu flere af disse kørere fremover!
Det er også dejligt at se når børnene ”finder” hinanden og bygger kammeratskaber.
Eneste minus er at batterierne kører flade – ikke på børnene, men på deres maskiner. Men det er der heldigvis løsninger for – nemlig flere batterier!
Næste søndag er der ikke træning, da der er løb i Thy.
Løbet er med selvbedømmelse, og er at regne som et klubmesterskab – med præmier!. Alle er velkomne uanset niveau1.
Prisen for deltagelse er 50 DKK, som betales ved ankomst.
Adressen er Dollerupvej 17, 7700 Thisted
Ellers er vi tilbage med træning søndag 14 dage.