Referater fra DMU SU og SK
Der er flere der spørger om – hvad er det enlig der laves i Danmarks Motor Union (DMU). Det er et helt naturligt spørgsmål, for DMU kan føles lidt langt væk fra dagligdagen i klubben.
Det behøver nu ikke at hænge sådan sammen, og DMU har da også længe forsøgt at komme tættere på medlemmerne. Dette er gjort ved at lave 2 årlige møder - Repræsentantskabsmødet (som lige er blevet afholdt) og Klubleder seminaret, som kommer senere på året. Ligeledes er nu kommet en nu hjemmeside i luften – www.dmusport.dk – som gør det lettere for medlemmerne at finde den ønskede information. Desuden har vi også en speciel side kun for Trial, som også videregiver DMU information – nemlig www.trialsport.dk.
På www.dmusport.dk kan du også finde referater fra Sportskommissionen (SK) Offtrack. Offtrack er der hvor Trial befinder sig organisatorisk i DMU. Hans Jørn Bech er formand for SK Offtrack. Mere interessant er det måske med referaterne fra Sportsudvalget for Trial (SU). Her er Nicolai Schmidt formand. Du finder referaterne fra SU på både www.dmusport.dk og www.trialsport.dk.
Hvis du er interesseret i det ”højere” DMU arbejde, kan du naturligvis også finde referater fra hovedbestyrelsen for DMU på hjemmesiden. Alt i alt er arbejdet i DMU rimeligt gennemsigtigt, og som ”menigt” medlem, skal du vide at informationerne aldrig er længere væk, end et klik med musen eller en opringning til en ven.