Roulund Trial vel overstået
Da vi for en måneds tid siden fik den kedelige melding, at Skov & Natur styrelsen havde lukket adgangen til Stenstrup Trial området, fik vi alle i bestyrelsen en klup i halsen. Først fordi der har været kørt Trial i Stenstrup i en menneskealder – men også fordi det er MEGET kort tid at finde et nyt område.
At finde et område og en ny lodsejer blev betragtet som umuligt, da vi ikke lige har nye områder i kikkerten. Dermed var vi forvist til ét af Rebild TrialSports træningsområder.
Hurtigt blev det besluttet at Knolde var for lille, Gedsted for flad (kedeligt) og Kongerslev var med for få muligheder. Det gav kun én mulighed – nemlig Roulund. Men Roulund er et lille område, og selv om vi har bygget meget derned, følte vi at det var lidt tamt. Men så var det lige at Jens Roulund (IGEN) blev vores redningsmand. Arne Jørgensen har nemlig tidligere talt muligheder med Jens, ifm. At vi godt kunne tænke os at lave et arrangement i Roulund. Hurtigt blev der taget kontakt til de omkringliggende lodsejere, og de indvilligede i at låne os lidt af jorden.
Pyha – så var DM4 nu alligevel redet – nu skulle vi ”bare” have fældet og lavet en masse arbejde inden der kunne køres. Heldigvis har vi nogle fantastiske medlemmer i Rebild TrialSport – for på arbejdsdagen var der fyldt med folk – og masser af hænder.
Og så til løbet.
Jo det blev et godt løb – med sektioner som var ramt rigtigt (også selv om de måske så lidt svære ud til at starte med – specielt for C). Der var alle de forskellige typer af underlag som du kan tænke dig, og der var ingen tvivl om at kørerne nød det. HELDIGVIS holdt vejret, og der kom først rigtigt regn til sidst – og nok mest under medalje uddelingen. Alt i alt et vellykket løb – syntes vi som klub.
Nu vil vi så begynde og se os om efter mulige områder som kan bruges i stedet for Steenstrup – men vi kan også se at det skal have noget at byde på for at slå det vi kunne give jer i Roulund…. Men mon ikke det skal lykkedes for os – vi kan jo så meget i Rebild TrialSport.
Husk også – specielt jer der kommer fra Sjælland. Vores områder er ALTID åbne for jer til træning. Så hvis I har lyst og mulighed, så kom op til os og træn i noget af de underlag som I ikke har ved jer selv!
Vi skal nok komme og træne sammen med jer.
På nedenstående link – kan I se Randi’s billeder.
www.flickr.com/photos/20885822@N05/sets/72157646403634768/
Resultaterne ligger som altid på www.trialsport.dk