22. marts 2014

Så blev det arbejdsdag i Roulund.

Vejret viste sig fra sin bedste side – til at starte med – på denne dejlige dag i Roulund. 2 storme – Bodil og Carl, havde været hård ved områdets træer, og mange af dem havde lagt sig ned.
Derfor var der lagt op til den helt stor arbejdsdag, hvor der i den grad skulle bruges motorsav. Heldigvis var der en del der have valgt at møde op i området kl 10.00, og med det samme gik arbejdet i gang.

Der blev lavet 4 hold, med forskellige opgaver. Den transportsti der er i området, er blevet dækket af nedfaldne træer og grene, og et hold sørgede for at få stien ryddet. Et andet hold sørgede for at rydde træer og grene i et nyt området (ved siden af vejen), således at der er endnu mere plads at lave sektioner på. Et tredje hold lavede en ny transportstil i ”bunden” af området, således at man kan tage den gamle transportsti ud til enden af området, og den nye tilbage til start – på den måde kan der laves ”ensretning” på stierne. Det sidste hold fik til opgave at rense sandgraven for nedfaldne træer. For at sikre at der ikke bliver ved med at ske sandskred, har vi fældet alle træer i en 2 meters zone fra sandgraven.

Efter en middag – som bød på de traditionelle pølser med brød på grillen – var alle teams færdige med deres opgave – dog med undtagelse af teamet i sandgraven. Det var simpelthen for stor en opgave. Men så blev alle kræfter sat ind, og med alle fremmødte sat opgave blev området hurtigt gjort rent.

De sidste 2 timer blev brugt på at få alle de afskårne grene ud af området. Heldigvis var hjælpen nær, for Jens Roulund kom med Traktor og tipvogn. Det sidste læs blev kørt væk, som vejret slog over fra sol til regn – så vi nåede det lige.

Nu er vi så klar til næste arbejdsdag, hvor vi skal til at bygge masse af nye momenter i sektionerne… Vi glæder os allerede.

Tak til alle de fremmødte, for en seriøs arbejdsindsats.

 

Some description

Some description

Some description

Some description

Some description

Some description

 

2014 © Rebild TrialSport. All Rights Reserved