Så er der træning igen
På Lørdag holder Rebild TrialSport træning i Roulund Trial område. Det er Kjeld Jensen der er træningsleder, og alle er meget velkomne. Træningen starter kl 10.00
Så er der uofficiel træningssamling med Sofie og Morten
Allerede nu vil vi opfordre jer til at holde weekenden d. 17+18 oktober ledig, her har Morten og Sofie selv nemlig planer om at arrangere en trial-samling/lejr/skole.
Meningen er at vi træner d. 17 i Hårup og overnatter samt træner d. 18 i Tandskov.
Morten og Sofie selv vil fungere som tovholdere og vi vil lave en specifik tidsplan over træningen, som vil indeholde både sektionstræning, øvelse i selv at bygge en sektion og teknisk træning – inspireret af de træningslejre de selv har været på i udlandet.
Alt efter deltagerantal deles man op i grupper efter niveau, hvor også udfordringernes størrelse passes til.
I løbet af dagene vil der også være trial-konkurrencer som Morten og Sofie selv har haft meget sjov med under træning. Konkurrencerne vil være lavet så det ikke er niveauet der spiller den væsentlige rolle, og vi vil sørge for nogle anderledes præmier.
ALLE ER VELKOMNE fra classic, børn, elite og dem midt imellem J Mest af alt handler det om effektiv træning – godt humør – at hjælpe hinanden og samvær.
Senere vil vi komme med en specifik tidsplan over weekenden.
Deltagergebyr: 100kr