Så landede Vertigo
Vertigo – som blandt andet er bakket op af den 12 dobbelte verdensmester Dougie Lampkin – har nu haft officiel lancering af deres 2 nye modeller. Vertigo Combat kommer i 2 modeller – Ice Hell & Camo.
Motoren er på 300 cc – og allerede her ser man at Vertigo Combat ikke er til den alm. klubkører, men mere stilet imod eksperten. Motoren er med elektronisk benzin indsprøjtning, og har ikke mindre end 4 forskellige individuelle maps i hvert af de 6 gear – altså ikke mindre end 24 maps. Motoren yder jf. Vertigo ikke mindre end 31 HK ved 9.600 omdr – hvilket også er skræmmende. Som det kendes fra OSSA, er luftindtaget sat højt, hvilket giver mindre luftfilter vedligeholdelse.
Chasis er lavet i røramme, som også kendes fra eks. OSSA eller GASGAS, men en gitterkonstruktion som kendes fra Superbikes som Ducati, eller den nye Kawasaki. Det skal give et stivere stel, og mindre vrid.
Affjedrings komponenterne af høj kvalitet, da der er valgt Reiger bag og TECH for – som også kendes fra GASGAS Racing (ADAM RAGA Ed.).
Tanken er placeret lavt i stellet – muliggjort da der er valgt indsprøjtning - hvilket igen gør at balancepunktet mere optimalt.
Motorcyklen er med kun 63 kg det letteste der er på markedet – hvilket faktisk betyder at den ikke må kører med i VM løb (min vægt er nu 72 kg) – om Vertigo så ved noget vi andre ikke gør skal vi lade stå hen i det uvisse.
Der er ingen tvivl om at Vertigo er en spændene motorcykel – og selv om det ikke er en Revolution inden for Trial design som med OSSA – så er det i sandhed en naturlig udvikling af det traditionelle design.
Du kan finde Vertigo brochuren her.