29. oktober 2017

Søndagstræning i perfekte rammer

Det var nok de færreste der havde regnet med perfekt tørt efterårsvejr, da de havde meldt sig til søndags træning i Roulund. Det var nu en gang det der mødte de der mødte op til søndags træning i Roulund.


Vejret var perfekt – næsten til den lune side, og der var ikke meget mudder i sektionerne (selv om man da godt kunne finde noget, hvis man sådan direkte gik på jagt efter det).
Der var rimeligt fremmøde, med mere end 50 års i aldersforskel mellem den yngste og den ældste – både i kørere og ”næsten” i maskine alder. Det holdte nu ikke nogen tilbage for både at få sved på panden, og en hyggelig snak omkring bænkene midt i området.

Der blev faktisk gået så meget til stålet, at Åge måtte indrømme at han både var blevet forpustet og svedte. Det stoppede ham dog ikke for at lave nogle seriøse kast med den røde SWM senere på træningen.

Det var en helt igennem fantastisk dag med lige dele hygge og action, og vi blev også enige om at vi skal ud igen næste søndag (og have flere batterier med)  :)

Og så var der mindst én der fandt ud af at man kunne bruge træer til at få en MC på baghjul (altså ud over Åge)...  :D

PS: Undskyld at jeg ikke fik nogle billeder af Classic maskinerne!

 

Some description

2014 © Rebild TrialSport. All Rights Reserved