28. juli 2014

Tilbage efter ferie..

Så er ferien forbi – under alle omstændigheder for redaktionen her på Rebildtrialsport.dk. Det har været tre dejlige uger med varme, men desværre også med en dårlig nyhed.

I over 30 år, er der blevet kørt Trial motorløb i Stentrup ved Hobro, og 2014 skulle ikke have været nogen undtagelse. Aftalen var i stand med lodsejer og klubben var klar til at lave løbet. Men sådan skulle det ikke være. Her i ferien har vi været i kontakt med lodsejer, som kan fortælle at skov og naturstyrelsen har været på besøg. Det har hegnet området ind, således at det ikke længere er muligt at køre løb i området. Det er både lodsejer og vi trætte af – for det er en æra der er forbi.

Efter at have surmulet (og grædt) lidt, har Kjeld Jensen og Arne Jørgensen været ude og lavet nødaftaler – for et løb det vil vi stille an med. I Roulund har Jens og han naboer gået med til at vi udvider området den ene dag løbet står på. Det vil sige at der ca. bliver 3-4 gange så meget plads at lave sektioner på. Der bliver også mulighed for at lave sektioner i åen på den anden side af Jens Roulund’s gamle dambrug.
Dermed håber vi på at lave et super fedt løb til jer alle – også selv om det ikke bliver i Stentrup.
Efter løbet går jagten ind på at skaffe et nyt område at lave Stentrup Trial i til næste år.

Vi er på den ene side kede af at skulle sige farvel til Stenstup området efter så mange gode løb, og fantastiske minder – og på den anden side glade for at det er lykkedes at skaffe et ”nye” område” på så kort tid.

Vi håber I tager godt imod alternativet.

2014 © Rebild TrialSport. All Rights Reserved