Træner team - Top Træner Team.
Men vi træner jo allerede hver weekend?
Det er korrekt, men vi ønsker at gøre din træningen endnu bedre ved at tilføje forskellige trænere som vil stå og give gode råd og vejledning.
Det kommet til at køre fast hver 14 dag, efter en nærmere planlagt rotation.
På den måde kommer du til at opleve forskellige trænere, med hver deres styrke og fokus.
Det håber vi vil give en varieret træning, og gøre din træning lidt mere spændende.
Da det er hver 14 dag, kommer det til at betyde at du får noget læring med fra træningen, som du kan bruge og fokuserer på til din næste træning (hvor du selv bruger de ting du har lært).
Træningerne kommer primært til at ligge i Roulund, men vi udelukker ikke at nogle træninger kommer til at ligge i andre spændende områder - så du får mulighed for at prøve noget nyt ;)
Herunder vil vi præsenterer Træner teamet, og løfte sløret lidt for hvad du kan forvente at opleve.
Ud over de trænere vi præsenterer her, skal du nok forvente at vi kommer til at tage nogle gæstetrænere ind - det kan være fra andre klubber, men det kan også være tidligere RTS'ere…
Hvem der er træner, vil vi annoncerer i træningsindkaldelserne på Facebook.
Faste Trænere
Kjeld Jensen
Mere end 40 års Trial erfaringer pakket ind i én person. Kjeld har masser af erfaring, og han deler meget gerne ud af den. Hans stil er aggressiv på motorcyklen, og det betyder at han nok skal få dig lært at give gas. Kjelds store erfaring gør at han helt sikkert nok skal få dig lært en ting eller to.
Peter Jensen
Peter er en erfaren A kører, med snart mange års Trial bag sig. Peter er altid god for en hyggelig bemærkning, og et godt råd til hvad du skal ændre for at komme godt igennem sektionen. Bered dig på at du både lærer noget, og får et smil på læben, når det er Peter der træner
Poul Sørensen
Poul har erfaring - ikke kun fra Trial, men også fra år i Dansk Roadracing. Ud over Polles gode historier, så er der også en masse læring der venter på at komme ud. Med en rolig facon og et skarpt blik for de basale ting, trækker Poul på erfaring fra både alm. Trial og Classic.
Morten Andersen
Den Danske landstræner kræver nok ikke nogen introduktion, men lad os alligevel give ham et par ord med på vejen. Trods hans forholdsvise unge alder har Morten en kæmpe erfaring, og vil helt sikkert kunne byde ind med noget der passer til alle niveauer - ikke kun hvis du er Elite kører
Sofie Sørensen
Sofie har både national og international erfaring, som hun gerne vil dele ud af . Hendes stil er flydende og rolig, og det fornægter sig ikke at hun har stået i lære ved Polle. Sofies fokus på de små detaljer, gør at du får rettet på teknikkerne.
Thomas Ertmann
Thomas har tit stået som træner i RTS, men de gange det bliver som officiel træner skal du forvente en lidt anderledes træning. Det vil handle om Trial, og måske vil der være bånd eller kegler - men der vil også være elementer du aldrig har set før - bare for at prøve at træne de forskellige teknikker på en anderledes måde.
Vi håber I vil tage godt imod dette nye tiltag.
Du kommer til at prøve det allerede Søndag den 20 Februar, hvor Morten Andersen ligger ud som Træner i Roulund.