Trial des Nations 2014 (1)
Kristian Jørgensen fra Rebild TrialSport, har været med til dette års Trial des Nations. Kristian har været så flink at lave denne øjenvidneberetning fra det fantastiske løb – I morgen kan du læse hvordan man ser på løbet når man er Team Manager. Henrik Arvad har nemlig været så flink at lave en artikel der fortæller hvordan han oplevede det legendariske event.
Trial Des Nations blev i år afholdt i Andorra. Igen med dansk deltagelse, men som noget helt nyt stillede Danmark med et pigehold. Dette vil jeg ikke skrive så meget om da historien jo allerede er blevet fortalt. I stedet for vil jeg fortælle lidt omkring turen og nogle oplevelser derfra.
Der er langt til Andorra. Det vidste vi allerede da vi kørte hjemmefra. De fleste kørte hjemmefra allerede tirsdag formiddag. Så ville der være ordentlig tid til at få hvilet ud før det skulle gå løs i weekenden. Pigerne havde allerede sektionsinspektion om torsdagen, og med ankomst onsdag aften til Andorra var det egentlig heller ikke for tidligt. Det var faktisk ikke meningen at pigerne skulle deltage i den sidste individuelle VM afdeling for kvinder der blev kørt om fredagen, men med opfordring fra arrangørerne lod pigerne sig overtale. Om ikke andet så er det da fedt at kunne sige at man har deltaget i en VM afdeling og jeg er helt sikker på at de ikke glemmer denne oplevelse. Nogle af sektionerne der blev kørt om fredagen var de samme som skulle køres til kvindernes TDN om lørdagen, så der havde de jo også chancen for at få øvet sig lidt. Morten og Thomas mindede pigerne både fredag og lørdag, mens Henrik også fulgte med rundt på ruten.
For os (Martin og jeg) var der ikke meget at give sig til før vi måtte have lov at starte motorcyklerne op og køre lidt i træningsområdet dernede. Til sådan et arrangement er der et afmærket træningsområde og der er sat et tidsrum af for hvornår det er tilladt at træne i området. Bliver dette ikke overholdt, eller bliver der kørt rundt uden for træningsområdet kan det medføre udelukkelse fra løbet, så umiddelbart var det ikke værd at tage chancen. Vejret var jo fint, så vi fik nydt det og slappet lidt af de første par dage mens Morten, Thomas, Henrik og pigerne suste rundt for at nå det de skulle. Der havde været noget snak om at det var absolut nødvendigt at dyse motorcyklerne om og køre højoktan benzin for at de kørte som de skulle, så jeg var lidt utålmodig med at komme ud og prøve motorcyklen oppe i højden for at finde ud af om der var noget om snakken. Paddock lå i ca. 950 meters højde og der var det umiddelbart ikke nødvendigt at skulle til at skille karburator ad, men med højest beliggende sektion i omkring 1500 meter kunne man jo ikke vide om det blev nødvendigt alligevel. Der blev dysset lidt om på pigernes 125ere, mens de store cykler bedre kunne tåle at ”gå lidt fedt” i et par dage.
Om fredagen kunne vi ligesom godt lidt fornemme at det der med at overholde trænings tiderne var der ikke nogle der gik op i. I hvert fald ikke arrangørerne, så Martin og jeg fik startet motorcyklerne op lidt før første tilladte træning for at få så meget tid til at justere som muligt, hvis det blev nødvendigt. Det gjorde det ikke, men der var jo ikke nemt at vide. Paddock plejer at være en plads hvor nationerne er samlet og alle biler, busser osv. holder parkeret og der man holder til. Denne gang var dette inde midt i en by hvor pladsen var begrænset, så det var lidt delt op. De gode nationer holdte på et par større parkeringspladser, mens mindre nationer, som Danmark, blev forvist andre steder til. Danskernes paddock plads var langs hovedgaden i byen og lige meget hvordan og hvorledes vi prøvede at spærre fortovet af kom der lokale gående ind igennem vores telte i tide og utide. Som gæst i byen kunne vi jo ikke være bekendt at skælde ud, men lidt træls var det da alligevel. På byens torv skulle alt teknisk kontrol foregå, start, kortbytte og slut på løbene og et par enkelte udstillere fra bl.a. Hebo og Clice. Dette betød jo at der var et stykke imellem det hele. Denne afstand blev tilbagelagt på trialmotorcyklerne halvdelen af tiden til trods for at det ikke var hele området der var spærret af. Det lokale politi dirigerede trafikken og det at der blev kørt på trialmotorcykel nærmest overalt i byen blev der ikke sagt noget til. Politiet stoppede ligefrem trafikken for at gøre plads til trialmotorcyklerne. En lidt speciel oplevelse da der ellers plejer at være meget strenge regler omkring dette.
For lige kort at vente tilbage til Martin og min tur op i træningsområdet om fredagen. Transporten derop til foregik på snoede bjergveje. Selvfølgelig asfalt og imens der var normal trafik på vejene. Politiet stod dog nogle steder for lige at holde opsyn med det hele, men de sagde aldrig noget. Heller ikke selvom noget af distancen blev tilbagelagt på baghjul. Vi nåede ikke andet end lige op til træningsområdet og jeg fik vendt ryggen til før Martin havde lagt sig ned. Måske var han allerede blevet træt, men da han var rimelig hurtigt oppe igen var det nok ikke det der var galt. Denne lille episode forklarer hvorfor hans hage ser så flot ud på alle billederne dernede fra. Man kunne fristes til at kalde ham ”scarface”, men der var nu alligevel synd. Der skal lidt knops til når man kører Des Nations for første gang J
Om lørdagen var Thomas, Morten og Henrik ude og hjælpe pigerne igennem deres TDN og derfor kunne de ikke komme med rundt og kigge på herrernes sektioner til om søndagen, men da det var de samme sektioner (bare en anden farve pil) og samme transportrute som de har kørt både om fredagen og om lørdagen var det ikke det største problem. Vi måtte som noget nyt i år bevæge os inde i sektionerne på løbsdagen. Det tager vi som en selvfølge at gøre til løb i Danmark, men det er altså ikke sådan det plejer at foregå til internationale løb. Martin og jeg tog ud for at se sektionerne og mærke transportruten der var omkring 14 km lang og havde en højdeforskel på omkring 500 meter! Vi havde vores mindere med rundt for at de også kunne forberede sig på hvis de skulle stå og gribe motorcyklerne nogle steder i sektionen. Det viste sig hurtigt at transportruten var for krævende for dem, så vi måtte indse at vi måtte klare os uden deres hjælp. Det var jeg umiddelbart lidt nervøs for, for det ville dælme være træls at køre i stykker hvor der var længst ned til paddock osv. Som det så ud måtte Henrik trække et stort læs om søndagen med både at være vandbærer for hele holdet, ind i sektioner og gribe osv. Heldigvis var pigerne så søde at de overtog mindervestene og kørte med rundt og servicerede os med vand og lidt godt til ganen om søndagen. Så kunne Henrik også have lidt værktøj og stumper med i rygsækken.
Som sagt var transportruten lidt speciel da der var så mange højde meters forskel og når man er kommet op på toppen skal man jo også ned igen. Det resulterede i at flere af os oplevede at bremsevæske kogte. Det er altså ulækkert når det går sådan nedad. Efter min egen episode med bremsesvigt har jeg aldrig nogensinde udnyttet motorbremsen så meget på min motorcykel før.
Heldigvis var ingen af os ramt af maskindefekt under TDN. Hverken pigerne lørdag eller herrerne søndag. Der var forresten, som noget nyt, ikke nogle der kom rigtig til skade i år. Jeg brækkede en tå, men det tæller vidst ikke J
Selvom det var lidt træls at campere langs hovedgaden med tidlig morgenvækning og folk vadene frem og tilbage igennem teltene. Arrangørerne havde ikke altid lige godt styr på situationen og der var lidt kaos bl.a. til paraden igennem byen og teknisk kontrol af motorcyklerne osv., så vil dette års TDN umiddelbart være det jeg vil huske bedst. Godt kammeratskab og generelt en fed og hyggelig tur. Jeg har overhovedet ikke nævnt alle de gode historier fra denne tur. Alene herrernes tekniske kontrol kunne der skrives en hel A4 om. Mine fingre ville falde af hvis jeg skulle skrive om det hele og du ville helt sikkert også falde i søvn hvis du skulle læse det hele.
Til slut vil jeg anbefale trial interesserede danskere til, hvis Trial Des Nations bliver holdt tættere på Danmark, at tage turen som tilskuer. Være i nærheden og føle stemningen, se noget trial og hygge sig. Nyde at man kan komme så tæt på spidserne. På et tidspunkt kom der to gående igennem danskernes lejer, men da vi så at en af dem var Albert Cabestany kunne vi jo lige pludselig godt flytte et par stole så han kunne komme forbi.
For mit vedkommende har dette været det fedeste TDN jeg har deltaget i, og jeg håber inderligt at jeg kan få lov at være med igen næste år…
- Kristian Jørgensen
