Trial des Nations 2015
Igen i år er der hele 2 danske hold med til TdN (Trial des Nations). Der er tale om et herre hold (Morten Andersen, Mikkel Brade, Thomas Pedersen og Jan Jørgensen) og et dame hold (Fie Andersen og Sofie Sørensen. Ud over de 6 kørere, er der et utal af mindere, hjælpere og naturligvis en Team manager med i Spanien, hvor dette åres TdN afholdes. Der er allerede nogle af kørerne der er taget afsted og andre sætter sig i bilerne inden for den nærmeste tid, for løbet er allerede den 18 til 20 september (altså næste weekend).
Her fra Rebild TrialSport, skal der lyde et kæmpe ”Knæk og Bræk” og vi vil krydse alt hvad der kan krydses når danskerne skal ud og forsvarer de danske farver. De sidste år har set Danmark placerer sig bedre og bedre i TdN, og vi har gjort en flot figur – ikke mindst med deltagelse af dameholdet.
Vi glæder os til at hører mere fra de 6 danskere.
Herunder kan du se en lille video fra sidste års TdN i Andorra.