19. maj 2014

Ungdoms & Pige DM

Om små 3 uger er der Ungdoms & pige DM i Roulund ved Hobro. Det er Rebild TrialSport der er arrangør, og vi vil så gerne gøre det ekstra spændene i år. Både fordi vi syntes at vores unge kørere har fortjent det, men samtidigt også fordi det i år er 100 år siden at Danmarks Motor Union blev til.

Derfor vil vi lave en masse andre aktiviteter også i de 2 dage der i år er Ungdoms & Pige DM – med løbet som central rolle. På den måde håber vi på at give mere ”liv” til arrangementet – samtidigt med at vi forhåbentligt kan tiltrække en del interesserede – og måske nogle nye kørere.

For at give lidt mere liv i sektionerne, har vi besluttet at der lørdag vil blive kørt Himmerland Classic i de samme sektioner som Ungdoms & Pige DM. Vinderen vil blive fundet – og hædret – lørdag.
Lørdag eftermiddag vil der ligeledes blive afholdt et ”opvisningsløb” i Elite, med nogle få udvalgte kørere – det kan vise en anden side af Trial frem. Her vil der være mulighed for at se en legende i action, når Ole Kristensen deltager i Elite opvisningsløbet.

Husk at du allerede nu kan melde dig til de 2 løb i løbskalenderen.

Begge dage vil der være lavet pitområde med forskellieg udstillere/forhandlere. Du kan møde TrialAction, Mecatecno Danmark og GasGas Danmark. Alle stederne vil der være muligheden for at få en snak og måske en god handel. Trial Action har Motorcykler med, således at det er muligt at komme ud og prøve en Trial maskine for dem der gerne vil det – og Mecatecno har flere forskellige El maskiner med, sådan at de også kan prøves af – heriblandt den nye 20” T14.
På den måde er der noget for både store og små.

I teltet vil der være mulighed for at få lidt mad og en forfriskning – og går alt efter planen, så vil der også være Slush Ice og Softice.

Så det bliver 2 dage, hvor der kan ses og prøves Trial. Derfor håber vi også at hele TrialDanmark bakker op. Både som hjælpere – men i højere grad som tilskuere. Det kan også være at I kender nogle der gerne vil prøve Trial – så nu har de muligheden.

Vi glæder os til at se jer alle i Roulund den 7 og 8 juni.

Se programmet her – bliver løbene opdateret.

2014 © Rebild TrialSport. All Rights Reserved