Vi kan slække lidt på reglerne, og åbner endnu mere ved træninger.
De erfaringer som vi har gjort os under de første par træninger med det nye Corona reglement, har gjort at vi nu kan slække lidt på reglerne vedr. træning i Roulund.
De 3 ting vi slækker på, er begrænsningen vedr. kørere fra andre klubber, måden du kan tilmelde dig på, samt nye kørere der skal prøve Trial med klubcykel licens.
Fra næste søndags træning (10. maj), kan kørere med klubmedlemsskab/licens i andre klubber igen træne sammen med os i Roulund. Desuden åbner vi for at kørere der gerne vil prøve Trial igen kan komme ud og få en prøve træning (dækket af vores ”klubcykel” licens).
Vi slækker også på kravet om at du skal tilmelde dig på SMS. Du skal stadig tilmelde dig, men du kan nu gøre det både på SMS, og Facebook/Messenger. Vi skal stadig bruge antallet af tilmeldte, og lukke for tilmeldinger, hvis vi når op på de maximale 20 deltagere (incl. hjælpere).
Du skal stadig huske…
- Tilmelde dig – nu enten via SMS, Facebook eller Messenger.
- Parkerer så der er 5-8 meters afstand mellem bilerne.
- Vise alm. Corona hensyn når du træner. (holde afstand, nyse/hoste i ærmet, ikke komme hvis du har sygdomstegn, osv.)
- Bruge den til formålet fremsatte håndsprit regelmæssigt.
- Ikke ”klumpe sammen” i grupper, men holde afstand.
- Lege eller træningsmetoder der kræver at flere arbejder med de samme fysiske redskaber, benyttes ikke i øjeblikket.
Vi ses til træning
Bestyrelsen i Rebild TrialSport