Vi starter træning op igen
Der åbnes nu så småt op for udendørs træning igen, og derfor kan vi også komme ud i Trial
Derfor har vi i dag sendt en mail rundt til alle medlemmer af Rebild TrialSport, hvor vi fotælle hvordan i skal begå jer til træning fremover. Det er vigtigt at I læser, forstår og retter jer efter de nye retningslinjer.
For at alle kan se mailen, har vi også valgt at vise den herunder. På den måde kan andre som ikke er medlemmer af klubben også se retningslinjerne for træning i Roulund.
INFORMATION FRA REBILD TRIALSPORT
Som led i at Danmark langsomt og kontrolleret åbner op, åbner vi også op for Trial træning.
Der er dog en del regler som vi sammen skal sikre at vi overholder, således vi kan gøre det på en sikker og forsvarlig måde.
Der er åbnet for at der må komme 20 personer til træning samtidigt.
Tilmelding
For at sikre at vi overholder dette, er det nødvendigt med tilmelding. Vi lukker for deltagere når vi er på 20 personer (incl. hjælpere), og du kan IKKE møde op uden at have tilmeldt dig træningen.
Tilmelding forgår på sms, og er kun gældende når du har fået en bekræftelse tilbage. Du skal skrive hvem der kommer (kører og evt. hjælper). Vi henstiller til at I kommer så få personer det er muligt, for at sikre at så mange som muligt kan træne.Vi angiver ved hver træning hvem der er Træningsleder, og dermed hvilken SMS der skal tilmeldes på.
Det er kun tilladt for kørere med licens at deltage i træning (altså ingen klubcykel licens).
Vi har en del kørere der gerne vil ud og prøve Trial, og vi vil afholde en træningssession KUN for disse kørere.
Rebild TrialSports træning er som altid åbent for alle med Trial Licens. Vi vil dog prioritere at klubbens egne kørere får køretid, hvis der er mangel på pladser.
Vi forventer IKKE det er tilfældet at vi kommer til at afvise, men vi tager dog dette forbehold.
Parkering
Ved træning i Roulund må der KUN parkeres ved dambruget. Det vil sige at der ikke længere er tilladt parkering ved huset ved siden af området. Huset er lejet ud, og lejerne skal naturligvis have lidt privatliv.
Når du parkerer, skal bilerne stå med 5-8 meters mellemrum. Der er masser af plads, så sørg for dette når du parkerer. Omklædning sker som altid ved egen bil.
Der vil være opsat håndsprit i parkeringsområdet (på vej ind mod træningsområdet)
Toilet og sanitet
Toilettet vil være åbent. Du må dog ikke længere køre motorcyklen helt ned til toilettet. Stil derfor motorcyklen i skoven, og gå over til toilettet.
Der vil være håndsprit udvalgte steder i træningsområdet (ved borde).
Træningsledere
Der vil være Træningsledere til hver træning. Træningsledere vil bære en fluorescerende vest. Træningsledere har som normalt opgaven at sikre at træningen som normalt, samtidigt at de lidt specielle regler som er indført ifm. Corona bliver overholdt.
Du skal derfor (som altid) rette dig efter træningslederens anvisninger.
Socialt samvær.
Den sociale del er en stor del af det at køre Trial. Desværre bliver vi i en periode, nødt til at skære ned på det sociale samvær.
Det betyder desværre at vi ind til videre ikke griller i området, og at vi ikke sidder sammen og spiser til middag.
Når det gælder vores Tumling og Kadet kørere, gælder det at vi desværre ikke kan lege så meget sammen, da vi så ikke kan overholde 2 meters reglen. Derfor kommer legen til at være på og omkring motorcyklerne. Overvej derfor måske at lave kortere træningsdage/trænings pas for de små.
Husk at overholde retningslinjerne med at holde afstand (2 meter), samt at overholde almindelig hygiejne (spritte af og hoste i ærmet).
Afrunding
Nu er vi heldigvis snart igen på vej ud i sektionerne, for at nyde den sport vi elsker.
Vi glæder os, og det ved vi at I også gør. Vis hensyn til hinanden og hjælp hinanden med at overholde de nye retningslinjer – så er vi sikre på at vi nok skal få nogle gode dage sammen til træning. Tænk over hvad du kører, og pas på momenter med høj risiko.
Husk at vi ikke køre med Mindere for andre end Tumling og kadet.
Vi ses i sektionerne.
Fødderne op
Med venlig hilsen
Rebild TrialSport
%MCEPASTEBIN%